Paris, den 2. december 2023 kl. 21. En mand råbte ”Allahu akbar!” (”Allah er størst!”) og dolkede en tysk turist, der kom gående langs Seinen nær Eiffeltårnet – et område, der betragtes som sikkert. På vej til hospitalet døde ofret. Morderen råbte på ny ”Allahu akbar!”, hvorpå han angreb yderligere to personer, der blev alvorligt sårede, inden politiet anholdt ham. En pressemeddelelse fra regeringen nævnte hurtigt, at morderen er en fransk statsborger, født i Frankrig og med det udpræget franske fornavn Armand.

Så ramte virkeligheden. Armand blev ganske rigtigt født i Frankrig i 1997, men hans oprindelige fornavn var Iman (fuldt navn: Iman Rajabpour-Miyandoab) – indtil 2003, hvor hans iranske forældre, der var flygtet fra den islamiske republik, blev franske statsborgere og ændrede hans navn til Armand. I 2015-2016 proklamerede han sin troskab til Islamisk Stat og tog på sociale medier kontakt til mange islamister, der havde begået terrorangreb i Frankrig i samme tidsperiode, og han planlagde et terrorangreb i Paris.

Inden han kunne udføre sin plan, blev han i 2016 anholdt og idømt fem års fængsel. Han blev løsladt efter fire år og kom på statens liste over særligt farlige personer. Om eftermiddagen den 2. december 2023 optog han en video, hvori han annoncerede, at han ville ”hævne muslimerne” og dræbe vantro – nøjagtigt som han gjorde få timer senere. I sine kommentarer til angrebet insisteredeindenrigsminister Gérald Darmanin på, at morderen havde været under ”tæt overvågning” og ”psykiatrisk behandling”, og han talte om et ”psykiatrisk svigt”.

Mordet blev meget omtalt. Mange journalister bemærkede, at mordet på en turist i Paris begået af en tidligere dømt islamist ville kunne skabe panik blandt turister, og den kendsgerning, at en islamisk ekstremist, der af myndighederne blev betragtet som farlig, gik frit rundt, kunne forårsage endnu større bekymring, især efter bemærkningen om ”psykiatrisk behandling”.

Kobili Traoré, der i 2017 myrdede Sarah Halimi og blev indlagt på et psykiatrisk hospital, blev ligeledes for nylig erklæret for uden skyld i sine handlinger og vil snart være på fri fod.

Hvad der imidlertid burde skabe bekymring i Frankrig, er den udbredte stigning i islamisk vold. Officielle statistikker viser, at der hver eneste dag i Frankrig i gennemsnit er 120 knivangreb, hvoraf mange har dødelig udgang.

På trods af, at handlinger fyldt med islamisk had mod ikkemuslimer bliver stadigt mere talrige, forbigås det meste i tavshed. Nogle af handlingerne er dog så modbydelige, at de etablerede medier ikke kan ignorere dem. For eksempel gav mordet i Marseille på de to unge studerende Laura Paumier og Mauranne Harel, som den illegale indvandrer Ahmed Hanachi med en slagterkniv nedslagtede og skar indvoldene ud af foran en forfærdet menneskemængde i 2017, et særligt chok. Også i Marseille skar den radikaliserede narkohandler Mohamed L. i 2022 halsen over på militærlægen Alban Gervaise foran dennes to unge børn, da lægen hentede dem efter skole. Nedslagtningen af en far foran dennes børn virkede særligt chokerende og barbarisk. Ved begge lejligheder råbte morderne stolt ”Allahu akbar”.

De to politibetjente Jean-Baptiste Salvaing og Jessica Schneider blev i 2016 tortureret og nedslagtet foran deres unge søn i deres hjem nær Paris af islamisten Larossi Abballa.

Mordet på den 68-årige sygeplejerske Fabienne Broly Verhaeghe den 18. oktober 2023 i Lille nåede også et niveau af barbari, som er vanskelig at forestille sig: Mohamed B., en 17-årig illegal migrant født i Elfenbenskysten, brød ind i hendes lejlighed, hvorefter han voldtog, skalperede og skar indvoldene ud af hende og skar hendes hænder af.

Den 16. oktober 2020 fik halsoverskæringen af Samuel Paty nær den skole, hvor han underviste, udført af den 18-årige tjetjenske flygtning Abdoullakh Anzorov, præsident Emmanuel Macron til at love handling, så lærere skal kunne arbejde i fuldstændig sikkerhed. Der blev ikke gjort noget. En anden lærer, Dominique Bernard, fik den 13. oktober 2023 sin hals skåret over i Arras, hvor han underviste. Morderen, Mohammed Mogouchkov, var en 20-årig flygtning fra Ingusjetien, der stod til udvisning.

Antisemitiske angreb er også blevet mere hyppige i Frankrig, og antallet er eksploderet siden terrorbevægelsen Hamas’ forfærdelige angreb i Israel den 7. oktober. I 2022 blev der officielt registreret 436 antisemitiske hændelser i Frankrig. I de få uger mellem den 7. oktober og den 1. december 2023 blev der registreret 1.518 antisemitiske hændelser, hvoraf mange var fysiske overgreb. Frankrigs Nationale Sammenslutning til Bekæmpelse af Antisemitisme, BNVCA, har konsulteret politirapporterne, og herudfra er det desværre tydeligt, at hændelserne tilsyneladende alle hidrører fra islamiske antisemitter. Alle mord på jøder i Frankrig, fra mordet på Sébastien Selam i 2003 til mordet på Mireille Knoll i 2018, er blevet begået af radikaliserede muslimer.

I hele Frankrig bærer jøder ikke længere kippa eller en davidsstjerne i det offentlige rum. De fjerner deres navn fra deres postkasser. ”For første gang siden 1945”, siger den franske forfatter Elisabeth Badinter, ”er mange franske jøder så bange, at de skjuler sig.”

Etnisk-muslimske bander hærger i indkøbscentre og ved sammenkomster i landsbyer. De fleste af disse angreb nævnes desuden aldrig i medierne. Et nyligt angreb påkaldte sig imidlertid opmærksomhed: Ved en fest den 19. november på rådhuset i Crépol, en landsby med 500 indbyggere, kom der medlemmer af en muslimsk bande fra nabobyen Romans-sur-Isère, og de var bevæbnet med lange slagterknive. De råbte: ”Vi kommer for at dræbe hvide mennesker” og angreb, idet de myrdede den 17-årige Thomas Perotto, der fik halsen skåret over. Sytten andre blev såret, heraf nogle alvorligt. Kriminolog Xavier Raufer sagde som svar på et spørgsmål om angrebet, at sådanne overfald finder sted i hele landet hver eneste uge.

Regeringen hemmeligholdt navnene på angriberne og gjorde tydeligvis alt, hvad den kunne, for at skjule, hvad der var sket. Den konservative journalist Damien Rieu fik navnene og afslørede dem. Selv om den anklager, der har sagen, modtog adskillige vidnesbyrd om, at angriberne sagde, at de ”kom for at dræbe hvide mennesker”, fastholder myndighederne, at motivet for angrebet er ”ukendt”.

Den 25. november blev en gruppe unge ”højreorienterede” franskmænd, der havde planlagt at demonstrere i Romans-sur-Isère, arresteret af politiet ved deres ankomst og ført for en dommer. Han beskyldte dem for et ”forsætligt racistisk angreb” og idømte dem straks seks til ti måneders fængsel. De havde ikke angrebet nogen. Deres medbragte banner sagde blot: ”Retfærdighed for Thomas”. Det eneste offer for vold den dag var en af de franske demonstranter, der formåede at undslippe politiet. Han blev jagtet rundt i byen og blev senere fundet nøgen og bevidstløs, med forslået krop, inde i en lobby.

Den 29. november proklamerede Frankrigs premierminister, Elisabeth Borne, at de unge, fængslede mennesker fortjente det, og at de havde legemliggjort en ”alvorlig trussel mod demokratiet” i Frankrig: det ”ultra-højre”. Hun tilføjede kryptisk, at det ”ultra-højre” er endnu mere farligt end det ”ekstreme højre”. Men ikke et ord om islamisk vold.

Den franske regering er tydeligvis opmærksomme på, at islamiske ”no-go zoner” vokser, og at oprør kan bryde ud når som helst.

I juni 2023 førte politiets fejlslagne indgriben over for en trafikforseelse til den 17-årige muslimske kriminelle Nahel Merzouks død og resulterede i tre ugers opstand og ødelæggelse, der spredte sig til mange byer. Selv om franske myndigheder forbød Hamas-sympatiserende demonstrationer, der var planlagt i oktober og november, fandt de sted alligevel – komplet med antijødiske og antifranske slagsange. Politiet fik besked på ikke at gribe ind.

De etablerede medier i Frankrig har talt meget om den ”ekstreme fare, som det ultra-højre udgør”. Igen ikke et ord om islamisk vold.

Nogle kommentatorer og politiske ledere har alligevel taget ordet. Klummeskribenten Ivan Rioufol skrev:

”Raceurolighederne i Frankrig, der fulgte efter det sataniske blodbad, som Hamas udførte mod israelske civile, afslørede spændingerne i en stat, der er tæt på at briste. To uforenelige Frankrige konfronterer allerede hinanden i fuldt dagslys: det franske Frankrig og det islamiserede Frankrig.”

Éric Zemmour, der er partileder for Reconquête, skrev:

”Der lever to folk i Frankrig, hvoraf det ene konstant skal flygte fra angreb begået af en stadigt mere voldelig andel af den anden; ikke kun angreb begået til råb om Allahu akbar, men også denne reelle, daglige jihad, som franskmændene lider under.”

Marine Le Pen, der er partileder for Rassemblement National, skrev:

”[M]ange franskmænd oplever det nu: Ingen er sikre nogetsteds mere. En ny grænse er blevet overskredet. Vi er vidner til organiserede angreb, der udgår fra et vist antal kriminalitetsskabende forstæder, hvor der er bevæbnede ’militser’, der udfører angreb.”

I Frankrig er påvirkningen fra fundamentalistisk islam mindre udtalt blandt ældre muslimer, men 74% af muslimerne i aldersgruppen 18-25 år siger, at de placerer islamiske sharialove højere end den franske republiks love.

Tv-journalist Christian Malard, der har haft adgang til konklusionerne fra fortrolige undersøgelser i det franske indenrigsministerium, fortæller, at de viser, at mere end halvdelen af Frankrigs imamer proklamerer, at islam er den vestlige kultur overlegen og at det er nødvendigt at islamisere Frankrig – også hvis der skal magtanvendelse til. Malard tilføjer, at den vigtigste franske, muslimske organisation, ”Muslimer i Frankrig”, der er den franske afdeling af Det Muslimske Broderskab – en bevægelse, der er forbudt i Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait og Egypten – har monopol på at oplære imamer i Frankrig og har infiltreret franske universiteter, sportsklubber og politiske partier.

”Venstreorienterede” politikere og journalister, der forsøger at dæmonisere partier ”på den yderste højrefløj” ved at beskylde dem for antisemitisme, har svært ved at få karakteristikken til at stemme. Zemmour er en jøde, der er stærk tilhænger af Israel. Le Pens parti støtter også Israel og tager ganske utvetydigt afstand fra antisemitisme. At beskylde partierne Reconquête og Rassemblement National for ”islamofobi” har ikke længere nogen effekt; den islamiske volds udbredelse i Frankrig har overbevist et stigende antal franskmænd om, at det er legitimt at være bange for islam.

Ifølge en aktuel meningsmåling mener 78% af franskmændene, at islamisme udgør en dødelig trussel mod Frankrig. 91% siger, at de er bekymret eller meget bekymret over den store stigning i volden i landet. Hamas’ antijødiske grusomheder den 7. oktober styrkede mistilliden til islam, og for første gang i flere år støtter et flertal af den franske befolkning Israels kamp i den igangværende krig.

Det vigtigste antisemitiske parti i Frankrig nu er et venstreorienteret parti, La France Insoumise. Partiets leder, Jean-Luc Mélenchon, har beskyldt Israel – ikke Hamas – for folkemord og har hævdet, at Hamas er en ”modstandsbevægelse”. Han afsluttede for nylig et af sine møder med et ”Længe leve Gaza” og ”Evig ære til dem, der gør modstand”.

Hvis der i morgen kom et præsidentvalg i Frankrig, ville Zemmour få flere stemmer, end han gjorde i 2022, og Le Pen ville vinde den første valgrunde med 31-33% af stemmerne, hvilket er langt flere end i 2022. Uanset, hvem hendes modstander ville blive i anden runde, ville hun med lethed vinde.

En valgsejr til Le Pen ville bekræfte, at der stadig kan ske enorme forandringer i Europa. I Italien vandt Giorgia Meloni parlamentsvalget den 25. september 2022 ved at tage afstand fra islamiseringen af Europa og blev premierminister. I Holland fik Geert Wilders parti flest stemmer ved parlamentsvalget den 22. november.

Sikkerhedsekspert Éric Delbecque beskriver i sin aktuelle bog L’insécurité Permanente (Permanent Usikkerhed) den voksende vold, der plager Frankrig. Han erklærede for nylig: ”Franskmændene forstår tilsyneladende, at deres land kan dø. De begynder at reagere.”

Guy Millière er professor ved Paris’ Universitet og forfatter til 27 bøger om Frankrig og Europa.