Peter Christian Skovgaard (1817–1875).
Olje på lerret, 90 x 139,5 cm, Statens Museum for Kunst. København.

Gurre Slot på Nord-Sjælland er kjent fra både folkevisen om Valdemar og Tove, og fra Jens Peter Jacobsens (1847-1885) Gurre-Sange (1874), som enkelt sagt handler om kong Valdemar og hans elskerinne Tove. Det er mer enn en god del usikkerhet om den historiske bakgrunnen, og om kongen var gift med dronning Sofie (Valdemar den store, 1131-1182)) i folkevisen, eller dronning Helvig (Valdemar Atterdag, c.1320-1375) i Gurre-Sange. I alle fall døde Valdemar Atterdag på Gurre Slot.

Her er Jacobsens avslutning av Gurre-Sange. (I Arnold Schönbergs tyske versjon for solister, kor og et kjenpeorkester er det foreskrevet en resitatør/Sprecher, før det massive slutt-koret). Natten er omme, ånder og spøkelser er forsvunnet, og naturen og sommervinden hersker uinnskrenket.

SOMMERVINDENS VILDE JAGT

Stolt Henrik og Fru Gaaseurt, tag blot Jer i Agt!
Nu begynder Sommervindens vildene Jagt:
Søen gnistrer som Sølv i dens Spor,
Myggene Sivskoven bange forlade;
Det er meget værre, end I tror,
Hu, hvor det ler nu i Bøgenes Blade!
Træk det Grønne om Hagen!
Der er St. Hansorm med Ildtunge rød
Og Engtaagen, det er en Sky, der er død;
Hvilken Bølgen og Gyngen,
Hvilken Ringen og Syngen:
Kornvangens Guldaks slaar den lede Vind
Mod hinanden, saa det klinger;
Edderkoppen spiller paa sit Strengespind
Med de lange Ben, saa det springer.
Duggen triller med Klang fra Tue,
Stjerneskud flyve fra Himmelbue,
Sommerfuglen flygter med Larm gjennem Hækken,
Frøen springer langt ud i Bækken.
– Tys! hvad tyder nu dens Færd?
Hvert et vissent Løv den vender,
Ak, den søger Eders Frænder:
Vaarens blaahvide Strøm af Blommer,
Jordens flygtige Drøm om Sommer.
Længst er de Jord!
Men nu svinger den op
Over Træernes Top,
Thi opstanden den tror
Er det drømfine Flor,
Og i sælsomme Toner
Den dem hilser igjen
I de løvrige Kroner.
– Se saa! nu er det snart forbi,
Den hvirvler henad luftig Sti
Mod Søens blanke Flade,
Og der i tusind Vovers Dands
I blege Stjerners Gjenfærdsglands
Den vugges blidt til Hvile.
Hvor her blev tyst!
Ak, var det lyst!
O sving, Mariehøne, sving dig fra din Blomstertue
Og bed om fagert Solskinsliv alt hos din fagre Frue!
Alt dandse Bølgerne om Næs,
Alt trækker stribet Snegl paa Græs;
Nu vaagner Skovens Fugleflok,
Og Blomsten ryster Dug af Lok
Og spejder efter Sol.
Vaagner, vaagner, alle Blommer,

Solen kommer!
Alt i Øst i Farvestrømme
Hilse os dens Morgendrømme,
Snart den af de dunkle Vande
Smilende opstaar,
Stryger fra sin lyse Pande
Rige Straalehaar!